Riverband

River Band

Efter at have spillet i over fyrre år på de danske musikscener er nærvær og engagement stadig i højsædet hos dette omrejsende, originale jyske jazzorkester. River Band kom til verden i 1971 i Vestjylland med musikere bosiddende i Lemvig og Holstebro - og blev navngivet efter Storåen der flyder på de kanter.

River Band har på sine mange turnéer i ind- og udland nydt stor succes med sin særlige stil – en blanding af traditionsbevidsthed og evne til at overraske. Flere af River Bands numre er komponeret og arrangeret af orkestrets leder og stifter, Torben Lassen.

I dag er de seks musikeres fælles inspiration samt evnen til at komme publikum i møde med musikken kendetegnende for River Band. River Bands spillevende repertoire indeholder ny og gammel blues, gammel jazz, swing, jump & jive, salmer, gammel dansk og latin-amerikanske rytmer.

 

Besætningen i River Band er:

 

- Torben Lassen, trompet, flygelhorn og vokal

- Filt Kristensen, tenorsaxofon og vokal

- Allan Bjerregaard, trombone og vokal

- Jørgen Nielsen, bas og vokal

- Nicolai Banke, trommer

- Karen Sørensen, piano og vokal

 

www.riverband.dk

Webmaster: tac@live.dk