Riverside-City-Jazz-band

Riverside City Band er et veletableret professionelt jazzorkester, hvis medlemmer er modne musikere med mange års erfaring som aktive jazzmusikere. Orkestret spiller traditionel jazz i Dixieland stil med inspiration hentet fra bl.a. Louis Armstrong And His All Stars. Riverside City Band, der er hjemmehørende i Odense, blev dannet i efteråret 1978. I de forløbne år har orkestret spillet med en lang række danske og udenlandske solister. Riverside City Band har, udover Skandinavien, turneret i Tyskland, Frankrig og England. I perioden 1984-1996 havde orkestret fast engagement hvert år på Caveau de la Huchette og Slow Club - 2 berømte jazzkældre i Paris. I januar 2004 blev Riverside City Band hædret med Årets Dixiepris 2003 ved Jazzens Venner Fyns første arrangement i 2004. Riverside City Band har medvirket ved flere radioudsendelser og TV shows i Tyskland og Danmark.

 

Besætningen i Riverside City Band er:

 

- Erland Larsen, alt og sopransaxofon

- Ole Kirk, trompet

- Knud Schwaner, basun og vokal

- Jens Petersen, klaver

- Mogens Leander, bas

- Per Andersson, trommer

 

www.riversidecityband.dk

 

Webmaster: tac@live.dk